En lidt kikset hilsen fra de fremmede
Året er 1710, og fire indfødte amerikanere fra Mohawkstammen lander i London for at møde dronningen af Storbritannien. Det har sikkert været et ret sjovt syn for de pæne, britiske borgere at se de sære udlændinge spadsere rundt i hovedstaden med deres fjerprydede hatte og vamse. Forestil dig bare møderne, når de skulle udveksle vampumperler med dronningen som tegn på deres alliance! Det må have været noget af en kulturkløft.
Magt, alliancer og pelshandel
Men besøget var faktisk en betydningsfuld begivenhed i forholdet mellem de indfødte nationer og de europæiske kolonimagter. På den tid var briterne og franskmændene i hård kamp om at få allierede blandt de indfødte stammer, så de kunne sikre sig militær støtte og bedre handel i det nye land. Pelshandelen var nemlig en af de mest lukrative forretninger i Nordamerika på den tid. Så de prøvede at charme stammelederne med alt fra hoffester til hanekampe!
Det kneb lidt med alliancerne
Da Den Amerikanske Revolution rullede, og USA blev en ting, gik det dog lidt skidt for de indfødte allierede. Mange havde bakket op om briterne, og da de tabte, svigtede de bare deres løfter og alliancer. De nye amerikanere havde ikke meget til overs for de stammer, der havde kæmpet imod dem, så de indfødte mistede meget land og indflydelse. Men hey, sådan er der jo så tit med krige og grænseflytning – de oprindelige folks rettigheder bliver ikke altid prioriteret.
En lærings- og kulturudveksling
På trods af diverse misforståelser og knaster er mødet i 1710 og den generelle diplomatiske kontakt mellem de indfødte nationer og europæerne stadig et spændende studie i kulturmøder. Det viser de komplicerede forhold mellem folkeslag med vidt forskellige baggrunde, som forsøgte at finde pragmatiske samarbejder midt i kolonimagter, krig og handel. Måske skulle de bare have taget hinanden i hånden og holdt en gruppe-omfavnelse i stedet for al den ballade?
