Vidste du, at der engang blev uddelt olympiske medaljer i litteratur, arkitektur, skulptur, maleri og musik? Det lyder måske som en joke, men det er faktisk helt sandt! Fra 1912 til 1948 var kunstkonkurrencer en fast del af De Olympiske Lege, takket være den moderne olympiske bevægelses grundlægger, Pierre de Coubertin, som mente, at konkurrencer i sport burde suppleres med konkurrencer i kunst.
Kunstnere med sved på panden
For at deltage i de olympiske kunstkonkurrencer skulle kunsten have et olympisk tema og afspejle legenes ånd. Det betød, at malere, forfattere, komponister og andre kreative sjæle måtte finde inspiration i sport og atletik. Man kan næsten forestille sig en maler, der sveder over lærredet for at fange den perfekte afbildning af en 100-meterløber, eller en digter, der pruster og stønner, mens han forsøger at finde rim på “diskoskast”.
Medaljer og mesterværker
Ligesom i de sportslige konkurrencer blev der uddelt guld-, sølv- og bronzemedaljer til vinderne af kunstkonkurrencerne. Men i stedet for at stå på en podium med en medalje om halsen, fik de kreative genier deres værker udstillet under legene. Det var en anerkendelse af deres kunstneriske bedrifter og en måde at fejre den unikke kombination af sport og kunst.
Kunstnerisk kontrovers
De olympiske kunstkonkurrencer var dog ikke uden kontroverser. Mange fremtrædende kunstnere og forfattere var i starten tøvende med at deltage, da konkurrencerne blev igangsat af personer uden for kunstverdenen. Derudover var der diskussioner om amatørisme kontra professionalisme, hvilket førte til heftige debatter inden for den olympiske bevægelse. Til sidst blev kunstkonkurrencerne afskaffet efter legene i 1948, men idéen om at forene sport og kunst lever stadig videre.
Så næste gang du ser en sportsudøver give den gas for at vinde en medalje, kan du tænke på, at der engang var en tid, hvor kunstnere gjorde det samme – bare med pensel, pen eller mejsel i hånden!
FAQ: Kunstner-Olympiaden!
Spørgsmål: Blev kunstværker nogensinde diskvalificeret for doping?
Svar: Nej, men der gik rygter om, at nogle skulpturer tog præstationsfremmende stoffer for at se mere skulpturelle ud.
Spørgsmål: Hvad gjorde de olympiske kunstmalere, hvis de ikke kunne finde inspiration?
Svar: De løb et par runder rundt om stadion eller holdt penselen i ultrahøjt gear – alt for kunsten!
Spørgsmål: Hvorfor stoppede de kunstneriske olympiske lege?
Svar: Det viste sig, at kunstnerne var for optagede af at argumentere over, hvem der havde den bedste “kunstneriske form”, end at skabe egentlige værker!
