På dimseløjterne igen!
Yo, fam! Har I også en svaghed for de små, dampede lækkerier fra Kina, som vi kalder dim sum? Jeg fatter slet ikke, hvorfor det hedder sådan, men én ting er sikkert: Det rammer hjertet med sin velsmagende goodness!
En bitte sag om Siu Mai
Okay, så lad os tage et kig på en af mine favoritter inden for dim sum-verdenen: Siu Mai, også kendt som Shu Mai. Här är opskriften på de små, dampede fistere:
Ingredienser:
– 1 pund rejer, pillede og rensede
– ½ tsk bagepulver
– 2 tsk salt
– 1 pund hakket svinekød
– 1 spsk sukker
– Hakket gulerod (valgfri pynt)
– Wonton-skaller
Fremgangsmåde:
1. Krdr rejerne med bagepulver og salt, og lad dem marine i 10 minutter. Hak rejerne fint.
2. Bland det hakkede svinekød med de hakkede rejer og tilsæt salt, sukker, hvid peber, MSG (valgfri), kyllingbouillonpulver, lys soyasauce, shiitake-svampe og majsstivelse. Rør i én retning, indtil massen får striber. Smid massen ned i skålen 5-10 gange for at give den en sprød tekstur.
3. Tag ca. 2 spsk fyld og læg det i midten af wonton-skallen. Brug tommel og pegefinger til at holde det på plads, mens du presser fyldet ned i bunden af skallen med en træske og former Siu Mai’en samtidig med, at du klemmer sammen med hånden. Top med lidt hakket gulerod.
4. Damp dem i 10 minutter i en bambusdamper, og nyd dem! De serveres ofte med sriracha, stærk kinesisk sennep eller hjemmelavet chiliolie.
Historien bag de små lækkerier
Dim sum har sine rødder i de gamle tekaffeer langs Silkevejen tilbage i Jin-dynastiet (265-420 e.Kr.). Rejsende stoppede op på tehusene, som gradvist blev til sociale samlingssteder, hvor man ikke kun drak te, men også spiste små snacks. Sådan opstod dim sum-konceptet!
I starten var dim sum bare simple sager som nødder og frø, men det udviklede sig hurtigt til at inkludere dampede boller, dumplings og andre lækkerier. I Tang-dynastiet (618-907 e.Kr.) blev dim sum en stor ting ved det kejserlige hof, hvor kokke viste deres skills af med fancy dim sum-retter.
Regionale varianter af dim sum
Dim sum afspejler forskellene i Kinas regionale køkkener. Hver provins har sine egne specialiteter med særlige smagsvarianter og tilberedningsmetoder. For eksempel er kantonesisk dim sum nok den mest kendte globalt med sine delikate smagsoplevelser og dampede dumplings med masser af skaldyr. Dim sum fra Shanghai er mere bastant med hvede som base. Sichuansk dim sum byder på sprælske krydderier og masser af chili, mens dim sum fra Fujian fokuserer på skaldyr.
En social oplevelse
En af de fede ting ved dim sum er, at det er en social oplevelse. Man deler små portioner med fam og venner i en hyggelig stemning over en kop te. Det skaber sammenhold og minder!
Så kære venner, jeg håber, I er blevet lidt mere sultne efter at smage på de små dim sum-vidundere! Spred kærligheden videre til den kinesiske streetfood-kultur – den rammer virkelig hjertet!
