Gammel møder ny – Cleopatra chillede nærmere danskernes måneferie end Pyramideboomeren Khufus stortanlæg
Hvis du troede, at Pharao Khufu’s vilde byggelort – vi taler De Store Pyramider ved Giza – var noget, der rækker langt tilbage i historien, så hold da op. Det viser sig nemlig, at Cleopatra – hun med den fede makeuplook og lækre personlighed – faktisk var tættere på at flette snore med Neil Armstrong på månen end hun var på det faraoniske Pyramideboom.
Dit niveau af Mind = Blown er ikke gyldig
Lad os skrælle lidt lag af den vilde tidsposeteknik, der er på spil her. Datoen på Cleopatra’s regentperiode var 51 f. Kr. til 30 f. Kr. Det store afrundede pyramideprojekt blev fuldført et pænt stykke tid før, omkring 2500 f. Kr. Det betyder, at der kun var omkring 2.500 års mellemrum mellem hendes majestæts opbringerpunkt og oldtidsboomeren Khufus storslåede gravmæle.
Og så tænker du måske – “Nå, men 2.500 år er da stadig pænt meget”
Klog bemærkning, men her kommer skraldefacto’en så: Neil Armstrong og gutternes håndflettede månelanding i 1969, det skete “bare” omkring 2.000 år efter, at Cleopatra spænede rundt og spændte krokodillegensser og pandebånd i oldtidsmetropolen Alexandria. Så mens Pharao Khufu bygnede verdens første mandehulter, var Cleo bare rundt og vippede med snoppen på en helt anden tidsperiode.
Faktisk er det kun et spørgsmål om en lille håndfuld århundreder før Kleopatra rent faktisk ville have haft mulighed for at opsøge et danskejet badecenter i Thailand eller andre hippie-relaterede aktiviteter. Så der har du den – Cleopatra var tættere på os nulevende end de pyramidebollende oldinge!
