Solskinets Hotspot
Lad os starte med at slå en ting fast: Hollywood var ikke bare endnu en tilfældig samling af palmetræer og solbagere. Netop vejret var en af hovedårsagerne til, at filmskaberne besluttede at smutte fra Østkysten og lægge an i Los Angeles. Med omkring 320 solrige dage om året, som “Moving Picture World” pralede af i 1911, var det ligesom at sætte en kæmpe solskinsfaktor på produktionen.
Cheap Thrills og Ikke-Union Deals
Men det var ikke kun solen, der trak i filmskaberne. Los Angeles’ open-shop politik gav stjernespark til deres bankbøger: billig arbejdskraft og massevis af håndværkere som snedkere og elektrikere. Det gjorde det nemt at bygge store, prægtige kulisser til de nye storproduktioner.
Den Store, Onde Edi-Trust
Tænk hvis du skulle betale licens for hver eneste film, du lavede? Sådan havde Thomas Edison og hans Motion Picture Patents Company det nemlig – de holdt branchen i et jerngreb med deres patenter. Derfor var det en friheds-fest for filmskaberne at flytte til Californien, langt væk fra Edisons rækkevidde og advokater med pengekrav.
Edison Short-Circuited
Og så kom den legendariske afgørelse i 1915, hvor domstolen nedkæmpede Edisons Trust pga. konkurrencelovgivningen. Det var nu lovligt at lave film i Hollywood uden advokater og muskelbundter fra Edison-gården på porten. Endelig kunne de kreative kræfter flyde frit i solskinsstaten.
Livet i Optagelsernes Paradis
Med sine billige grunde, forskellige arkitekturstile og utrolige naturscenerier inden for en lille radius, blev Hollywood et ægte filmskaberens paradis. Og vi kan jo kun være taknemmelige for det – ellers havde vi måske set James Bond bonde omkring i Bayous eller Høvdingen fra Bronx.
