Historier om madblitzkrieg i klasserne
Vidste du, at der faktisk var gigantiske overskud af landbrugsvarer i USA under 2. verdenskrig? I stedet for at smide maden ud, besluttede nogen sig for at sende den direkte til skolebørnenes mavesække. Sådan fik man både gjort noget ved de voksende madlagre og fodret de små uropolittere på én og samme tid. Sgu lidt smart, ikke?
National School Lunch Act: Landbrugets helte
I 1946 blev det hele officielt med vedtagelsen af National School Lunch Act. Løjerne blev startet af ingen ringere end Georgia-senatoren Richard B. Russell, hvilket må have givet ham en hel del populære point hos de unge vælgere. Målet var at sikre billige eller gratis måltider til de mindre bemidlede skolebørn, mens man samtidig gav et boost til landbrugets afsætning af varer. To fluer med ét smæk, som man siger!
Madprogrammer eksploderer
Men historien stopper ikke her, mine venner. National School Lunch Act var blot starten på en hel menu af madprogrammer. Vi taler morgenmad, mælk, sommerferie-madordninger og meget mere. Det hele blev rullet ud over de næste årtier, så børnene virkelig kunne tanke op på brændstof til en lang skoledag med matema-tikrædsler og grammatikhelvede.
Kongresaktens lange vej gennem maskineriet
Selvfølgelig skulle en sag af den her kaliber igennem det sædvanlige politiske maskineri. Loven blev banket igennem begge kamre i Kongressen, hvor den blev lagt frem, diskuteret, ændret og stemt om i et mindre årti. Men til sidst satte præsident Truman sin underskrift og sendte dermed millioner af små mavesække på kosten med statsstøttede måltider. Hvor fedt er det lige?
Madprogrammer redder dagen (stadig)
I dag, årtier senere, kører de forskellige skolemadprogrammer stadig for fuld udblæsning. Så mens vi andre sidder og kvabser os med snackbarer og energidrikke, kan de unge bogorme i det mindste holde sulten fra dørene med lidt sund, solid og ikke mindst billig skolemad. For det er trods alt svært at lære noget, når maven konstant knurrer af sult!
