Hier er mit blogindlæg som historie ekspert med en god humoristisk sans for det danske magasin CRY.dk:
Det Brændende Mysterium: Græsk Ild
Forestil dig at være en sømand i det 7. århundrede, sejlende gennem de mørke bølger i nærheden af Konstantinopel. Pludselig bliver du ramt af en grusom, brændende væske, som smelter både dit skib og dine kammeraters skind. Velkommen til den grusomme verden af græsk ild, et dødsmiddel så effektivt, at det holdt fjender væk i århundreder.
En Gyselig Opfindelse
Selvom våbenopfinderne i det byzantinske rige forsøgte at holde det hemmeligt, ved vi, at græsk ild indeholdt en blanding af ting som harpiks, naphtha, kviksølv og rent sulfur. Det var et kemisk mareridt, som ikke bare brændte på vand, men faktisk antændte endnu mere ved kontakt med det våde element. Prøv at slukke den brand!
Byens Busters
Grekerne havde faktisk brugt flammekastere og brændbare væsker længe inden græsk ild. Men det var opfindelsen af siphōn, en formidabel kastemekanisme monteret på skibsstavnene, som gav byzantinerne et alvorligt krudt. De sprøjtede deres fjender med en ildregn fra afstand, mens de lo af deres stakkels, brændende ofre. Ikke den mest hyggelige krigsførelse, hvis du spørger mig.
Flammen Dør Ud
Som alle gode ting måtte det dog ende en dag. I det 12. århundrede blev brugen af det frygtelige våben mere og mere sjælden, måske fordi ingredienserne blev knappe. Ironisk nok var det sandsynligvis grækerne selv, der i sidste ende mistede hemmeligheden bag deres dødbringende ild. Men lad os være glade for, at vi i dag har mere fredelige måder at håndtere konflikter på… men den historie burde alligevel give dig kuldegysninger!
