Dans-maraton vanviddet under Den Store Depression
Under den økonomiske nedtur i 1930’erne, hvor pengene var små, og underholdningstilbuddene endnu mindre, dukkede et vildt og kontroversielt fænomen op: Dans-maratonerne. Forestil dig par, der danser i dagevis, ugevis eller endda måneder i en kæmpe udholdenhedskonkurrence blandet med sceneshow og en chance for at vinde kontante præmier!
Fra 27 timer til dans-maratonbølgen
Det hele startede i 1920’erne, da en danselærer, Alma Cummings, satte rekord ved at danse uafbrudt i 27 timer med seks forskellige partnere. Et vanvittigt stunt, som gav genlyd og inspirerede til flere af slagsen. Snart bredte dans-maratonerne sig som en steppende ildebrand, hvor udholdenhed, show og natliv kombineret med sports- og dansekonkurrence blev den nye, store underholdning.
Regler, rammer og ruinerende omstændigheder
Dans-maratonerne havde strenge regler: Par skulle holde sig i konstant bevægelse med kun korte pauser, og de blev fodret op til 12 gange om dagen – mens de stadig dansede! Arrangørerne hældte ekstra brænde på bålet med sprintløb og fjernelse af pauserne, hvilket bragte deltagerne til det yderste af fysisk og psykisk udmattelse.
Kritik, sammensværgelser og forbud
Dans-maratonerne mødte modstand fra alle sider: Biografejere, kirker og kvindegrupper protesterede af moralske og humanitære årsager. Politiet rapporterede om uønskede elementer i byerne, og der gik rygter om snyd og svindel, hvor vinderne angiveligt var udvalgt på forhånd, og promotorerne tog en stor del af præmiepengene. Efterhånden som nyhedens interesse ebbede ud, og 2. verdenskrig nærmede sig, blev dans-maratonerne forbudt i flere byer og stater.
Et unikt fænomen med langtrækkende effekter
Dans-maratonerne var et spektakulært og kontroversielt show, der både underholdt og gav håb om overlevelse for mange i krisetider. Vanviddet satte sit præg på underholdningsbranchen og påvirkede måden, vi ser på udholdenhedskonkurrencer den dag i dag. Det var en unik blanding af overlevelse, udholdenhed og showmanship, som afspejlede de sociale og økonomiske udfordringer under Depressionen på en både tragisk og absurd facon.
