Munden Fuld af Pis!
Hej unge bittesmådrenge og deres kække smådamedrenge! Hvor vild en fest tror I det var i det antikke Rom, når folk drak lort og gurglede med hinandens væsker? Ja hold nu fast, for det her bliver grimt, men også vanvittigt sjovt! For hvad tror I de gamle romere brugte som mundskyl og til at lave deres tandpasta med? Tænk nu ikke så meget, for svaret er ganske enkelt: Pis!
Pis På Tandproblemer
De antikke romere mente virkelig, at både menneskers og dyrs urin havde hvidgørende egenskaber og kunne forhindre huller i tænderne. Derfor brugte de det som mundskyl og blandede det med pimpsten for at lave tandpasta! Helt vanvittigt, ikke? Men der var faktisk en tankegang bag den her griseri. De troede, at urin indeholdt vigtige mineraler og kemikalier som fosfor og kalium, og at ammoniakken, der dannes når urin bliver gammelt, var effektiv til at hvidgøre tænder. Faktisk blev urin brugt i tandpastaer og mundskyl helt frem til 1700-tallet!
Det Gyldne Vandkammer
I det antikke Rom blev urin anset som en værdifuld vare på grund af dets rensende egenskaber. Den indeholder masser af vigtige mineraler og kemikalier, og når den bliver opbevaret længe, så nedbrydes urinstoffet til ammoniakken, som vi i dag bruger i mange rengøringsmidler hjemme i stuerne. Ammoniakken er fantastisk til at neutralisere syrer i snavs og fedt, så det er perfekt til at nedbryde fedtstoffer og fjerne pletter fra tøj. Urin blev faktisk også brugt i tekstilindustrien til at blegne uld eller hør og til garvning af læder. Ammoniakken i urinen virker som en ætsende, men svag base, der nedbryder organisk materiale, så man kunne smutte pelsen af og preparere dyrehuder til garvning.
Den Portugisiske Pisstorm
De gamle romere troede sågar, at den bedste og dyreste urin til at hvidgøre tænder kom fra landet Portugal, da den angiveligt skulle være den stærkeste urin i verden! Der siger man pis-lort, ikke? Tendensen med at bruge pis i det antikke Rom var så udbredt, at de romerske kejsere Nero og Vespasian endte med at indføre en skat på indsamling af urin ved offentlige toiletter, kaldet “vectigal urinae” eller “urin-skatten.” Målet var at skaffe penge til at redde statskassen. Kejser Vespasian, som var kendt for sin pengekærlighed og hårdhændede beskatning, var faktisk manden bag de første offentlige toiletter, der lokalt blev døbt “Vespasians.” Da nogen brokkede sig over urin-skatten, skal han angiveligt have svaret “Pecunia non olet” (“Penge lugter ikke”).
Hold nu ind med jeres grynemavser, unge krøllinger! Selvom pis-traditionen var udbredt blandt romerne, var det bestemt ikke alle der gled rundt i gutrenderingerne! Faktisk håner digterprimusen Catullus nogen for at bruge urin til at rense deres tænder med. Det blev anset som en uromansk adfærd, og enhver romer der gjorde det risikerede at blive til grin i det offentlige rum. Men alt i alt var pis-traditionen altså både udbredt og anerkendt, omend også underlagt modkultur og latterliggørelse. Så lad os slutte her med et pis på jer allesammen!
