Mavelige gudebude i kalkunefjer

De gamle mayaer troede, at kalkuner var guders budbringere og dyrkede dem som hellige dyr. Det siger ikke så lidt om denne civilisation med hang til det overdådige! Lad os udforske, hvorfor kalkuner – de der gumpetungt-brækkende fjerbamser – endte som det meste spirituelle among mayaernes mange fantasifulde ikondyr.

Mayaiske hieroglyffer og hellige kalkuner

På kalkunens vegne taler den en hel del arkæologiske beviser. Der er fundet kalkunemumier i rituelle sammenhænge, skildringer af kalkuner på mayaernes billedtekster, og selveste en særlig kalkunehieroglyf i den kendte Madrid-kodeks fra 1880’erne. Det viser, at kalkunen var en vigtig skikkelse i mayaernes religion og mytologi.

Kalkun med overnaturlige evner

Ifølge eksperter som Ana Luisa Izquierdo y de la Cueva og María Elena Vega Villalobos var det den spektakulære ocellerede kalkun fra Yucatán, mayaerne så som en helt særlig udgave af fjerkræet. Dens vilde fjerpragt og øjeagtige hale fik dem til at tro, at den kunne se og forstå alt. Kalkunen blev dermed regnet for at have overnaturlige evner, ligesom de mere glamourøse ikondyr som jaguar og kvetzal.

Det himmelsk næsehorn

For mayaerne repræsenterede kalkunen altså ikke bare et fåret, men et guddommeligt sendebud. Dens brægende grynt fra nattetimerne blev opfattet som en kontakt til drømmeplanet, og dens buk og fjerhale blev set som kraftfulde, om end ikke lige smukke, symboler. Forestil dig, hvis kalkun en dag bliver erstattet af enhørningen som julens dyr!