Hold Godt Fast i Dit Bøvlerhår!

Okay, lad os fare direkte til sagen: Den Store Ildebrand i London i 1666 var intet mindre end en katastrofe! Forestil dig en hel by, der står i flammer i fire dage og nætter. Det må have været en scene fra de rene ragnarok!

Det hele startede med, at en gnist fra kongebakerens ovn ramte noget brændbart i hans køkken. Sikke en saftig opstart på en tragedie! Manden forsøgte at slukke branden, men i de tidlige morgentimer stod hans hus i flammer, og ilden spredte sig som en løbeild.

En Katastrofal Regning

Da støvet endelig lagde sig onsdag den 5. september, var regningen for skaderne astronomisk. Tænk dig: 13.200 huse og 87 kirker, herunder det ikoniske St. Paul’s Cathedral, var fuldstændig raseret! I alt 436 acres af London lå i ruiner. Det var nok til at give selv den mest stålsatte briter hjertebanken.

Og som om det ikke var nok, så anslås de samlede økonomiske omkostninger til at have været på omkring £10 millioner! I en tid hvor Londons årlige indkomst var på sølle £12.000, er det en regning, der ville få selv en moderne storbyøkonom til at gå i sort.

Sikringsfra Toppen: Den Første Forsikring

Men hver sky har en sølvkant, eller hvad? Katastrofen førte til oprettelsen af de første brandkorps og lagde grunden til forsikringsbranchen, så fremtidige brande forhåbentlig ikke ville efterlade så mange i fattigdom.

Og apropos fremtid, så tog det London 50 år at genopbygge byen efter branden! I den tid måtte de brandramte familier tage ophold på markerne uden for byen, nogle endda i årevis, før de følte sig trygge ved at vende hjem.

Skønhedspletter og Arkitektonisk Revolution

Men lad os se lidt på den lyse side: Genopbygningen af London banede vejen for nye bygningsregler og en arkitektonisk revolution. Goodbye, smalle, svingende gyder og snørklede bindingsværkshuse, goddag, brede gader og tidssvarende huse i sten og mursten!

Selv om den Store Ildebrand var en tragedie, så formåede den at rydde London for middelalderens skønhedspletter og gøre byen mere ren, sund og brandsikker. Så måske kan vi takke en gnist fra en bagerovn for den moderne storbys fødsel?


Skriv et svar