De møllede duge og servietters historie

Hold da op, det er en sjov en! Historien om duge og servietter er fyldt med flere røverhistorier end en gammel sømandsklub. Lad os stikke hovederne sammen og dykke ned i den vilde fortid.

For længe siden i en galakse langt, langt væk…

De gamle romere var ikke bare gode til at bygge veje og kæmpe med sværd – de var også med på dugen! For cirka 2000 år siden begyndte europæerne at bruge duge til at opsamle al den snavs, de slyngede rundt med. Og som om det ikke var vildt nok, så havde kejser Charlemagne endog en asbestdug, som han stak i bålet efter maden for at imponere gæsterne med dens ubrændelige evner. Crazy shit!

Rig på linnedduger, fattig på servietter

I middelalderen blev dugen nærmest et statussymbol lige så meget som den nyeste iPhone. Jo finere og hvidere din linneddug var, jo højere rang havde du. Det var sådan lidt “min dug er hvidere end din” blandt de fine folk. Men servietter? Nej, dem havde man ikke meget brug for, når man bare kunne tørre sig i den dyre dug eller gemme lidt af maden i dens folder til senere.

Moderne tider, moderne duge

Op gennem tiden blev dugene piftet op med broderier, striber og flotte damask-mønstre. Men det var først i 1800-tallet, at almindelige dødelige kunne få fat i de lækre tekstiler. Pludselig kunne enhver have sin egen dug og vælge mellem alverdens farver og designs. Servietten fik også sit gennembrud, så man endelig kunne stoppe med at gnave fedtfingre i dugen.

På den gode gamle vis

Tilbage i de gode gamle dage var der en tradition for at bruge selve dugen som fællesserviet. De rige huse havde endda en tjener, hvis eneste job var at ceremonielt dække og afdække bordet. Forestil dig at få lønnen for bare at hive en dug af og på – det var jo en drømmestilling! Men det var selvfølgelig også en måde at vise sin rigdom frem på ved at lade gæsterne gnave løs i den dyre dug.

Så der har du den! Historien om hvordan de snolrede duge og servietter har udviklet sig fra at være praktiske rengøringsredskaber til moderne luksusvarer. Hvem havde troet, at noget så hverdagsagtigt gemte på så mange crazy facts?