Hør Efter, Folkens!

Lad os tage et kig på en sjov sproglig detalje fra dengang hvor de fleste af os ville have svunget et sværd i stedet for at chille med vores smartphones. Har I nogensinde undret jer over, hvorfor nogle mennesker siger “axe” i stedet for “ask“? Det lyder lidt som en talefejl, ikke? Men faktisk stikker der en gammel tradition bag den lidt mærkelige udtale.

Tilbage til Rødder

Tilbage i den gode gamle tid, da vikingerne hærgede vores kyster, havde det engelske sprog to former af ordet “ask“: “ascian” og “acsian“. Begge blev brugt i middelalderens England, men “acsian” – altså “ax” – var den mest populære i Wessex-dialekten. Det var faktisk den standardform i oldengelsk!

Svingende Skæbne

I takt med at det engelske sprog blev nedskrevet, begyndte “ask” at vinde indpas, især i områderne omkring London. Men mens de fine folk i hovedstaden snart foretrak “ask“, hang bønderne fast i det lidt mere mundrige “ax“. Og da de første engelske kolonister drog mod Amerika, tog de den rå dialekt med sig over Atlanten.

Akseptabelt i USA?

I det solbeskinnede syden og i Caribien holder folk stadig fast i den lidt bramfri “ax“-udtale. Det er blevet et identitetsmærke for dem, måske fordi de første nybyggere kom fra de engelske regioner, hvor “ax” var udbredt. Desuden har interaktionen med skotter og udviklingen af kreolske sprog i Caribien også cementeret den lidt særprægede udtale.

Så næste gang du hører nogen “axe” om noget, så tænk på, at de bare holder gammel tradition i hævd! Sprogets udvikling er fuld af sjove detaljer som denne – og vi kan jo ikke alle tale som de fine folk i London, vel?