Den legendariske mincepie-myt: En saftig bid af historisk satire

Hold godt fast i dine krydrede mincepies, historiebøfferne! Det kommer nemlig an på en saftig omgang historierevisionsime af de helt store. Lad os tage et dybt dyk ned i den historiske punchbowl og undersøge den skøre mincepie-myt, der har svirret rundt i århundreder.

Den puritanske partypooper, Oliver Cromwell

Forestil dig for et øjeblik vores gamle kammerat, Oliver Cromwell, også kendt som den store partypooper i den engelske historie. Denne mand var en sand mester i at sætte en stopper for sjove tider med sin puritanske tilgang til livet. Han gjorde en reel indsats for at rydde op i de katolske rester og fjerne alt, hvad han anså for at være overdreven festlighed.

Ingen mincepies på Cromwells vagt?

Men før vi stempler Cromwell som mincepie-morderens mordermorder, skal vi dykke lidt dybere ned i historiens saftige krøller. Det viser sig, at der faktisk ikke er noget bevis for, at manden nogensinde forbød de mundrette mincepies. Ingen arkivalske spor, ingen erklæringer, ingen edikter – ingenting! Det er ren og skær mincepie-mytologi!

Skotsk julefjendsk inspiration?

Det er dog sandt, at Cromwell og hans puritanske buddies gjorde en indsats for at dæmpe julestemningen. De søgte at eliminere festlige tilføjelser til kristendommen, herunder julen selv. Men idéen om et juleband startede faktisk i Skotland et par år før Cromwells tid. Så måske var det de julefjendske skotter, der lagde grunden til mincepie-myten?

Uanset hvad er det et faktum, at mincepie-myten lever i bedste velgående. Selvom Cromwell-museets kurator kalder den “bonkers” (totalt skør), har den vedholdende mincepie-myte sneget sig ind i historiens krøller som en lækker krydret leg med sandheden. Så lad os nyde den som sådan – en saftig bid af historisk satire, der giver lidt krydderi til fortiden!