Bare et lille beskidt jordreb i det store koloniospil

Så fik klamt de svimlede af imperialismens syre trip for snart 130 år siden! Den såkaldte Anglobrit-Zanzibar-krig varede kun 38 minutter fra start til slut i 1896 – og er dermed den korteste krig i historien. Det lyder næsten som om det bare var et heftigt skænderi, hvor krudtrøgen nåede at lette, før de alle fik kløet bukserne af overraskelse.

Tro mod Gutten for en skilling

Grunden til dette ultrakort krudtslagsmål var lidt en skattejagt efter hvilken tyrannisk nikkefigur, de brutale briter helst ville have på tronen i Zanzibar. Da sultanen Hamad bin Thuwaini døde i 1896, stak hans nevø Khalid bin Bargash straks af med kronen. Men han var for meget af en vildbasse til den britiske smag. De foretrak den mere tamme tyr Hamud bin Muhammed som ny sultan.

Da Khalid nægtede at hoppe fra tronen, sendte britterne et ultimatum med klar besked om at smutte eller lunte. Og da han ignorerede det, begyndte krudtkongerne at sende hilsner mod sultanpaladserne. Snart luntede hårdhudede marinesoldater i land for at hente den mere føjelige Hamud og sætte ham på tronen.

Slaveri blev for gammeldags

Efter den korte, men voldelige håndmadras mistede Zanzibar sin suverænitet og havnede i britisk skygge. Sultan Hamud var en viljeløs nikkedukke, der lød briternes mindste vink. Få måneder efter krigen fik briterne ham da også til at afskaffe slaveriet – noget de selv havde afskaffet over 60 år tidligere!

Dog viste frigørelsen af de 60.000 slaver sig at være en træg proces. Ti år senere var kun 17.000 blevet løsladt – resten blev ved med at slæbe lænker rundt. Måske var det også svært at vænne sig til friheden efter generationer i lænker.

Et betonskrammel af gamle drømme

Selve sultanpaladserne blev smadret under bombardementet – haremet, fyrtårnet og selve residensen. Ifølge briternes forlydende var de simple for usikre at blive stående. Ikonet for det gamle styre måtte vige for nogle mere beskedne, engelske blomsterbede på ruinerne. Et nyt palads blev senere opført, hvor haremet før lå.

Den Anglobrit-Zanzibar-krig var med til at cementere den britiske overmagt i Østafrika. Sultanatet overlevede ganske vist på papiret i yderligere nogle årtier. Men reelt var det bare et symbolsk pynte-diktatur, der daskede afsted i kølvandet på The Empires behov og lyster.